Ordspråkene 21:1
Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
21 Thi han forandrer beleilige og bestemte Tider, han, som afsætter Konger, og som stadfæster Konger; han giver de Vise Viisdom, og dem Kundskab, som kjende Forstand.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker denne og ophøier hiin.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.