Jakobs brev 3:4

Original Norsk Bibel 1866

See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 107:25-27 : 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
  • Jona 1:4 : 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.
  • Matt 8:24 : 24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
  • Apg 27:14-38 : 14 Men ikke længe derefter kom mod dem en rasende Storm, som kaldes Euroklydon. 15 Men der Skibet blev revet hen og kunde ikke holde sig op mod Vinden, gave vi det over og dreve saa. 16 Men vi løb under en liden Ø, som kaldes Claude, og kunde neppe faae fat paa Baaden. 17 Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes. 18 Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord. 19 Og paa den tredie Dag udkastede vi med vore Hænder Skibets Redskab. 20 Men der hverken Sol eller Stjerner lode sig see i mange Dage, og en ikke liden Storm hængte over os, da betoges omsider alt Haab os om at frelses. 21 Og der man ikke havde spiist i lang Tid, stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: I Mænd! man burde have lydt mig og ikke faret bort fra Creta, og sparet os denne Ulykke og Skade. 22 Og nu formaner jeg eder at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal omkomme, men alene Skibet. 23 Thi denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvem jeg tilhører og hvem jeg tjener, og sagde: 24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig. 25 Derfor, I Mænd! værer ved et godt Mod; thi jeg troer Gud, at det skal saaledes vorde, ligesom mig er sagt. 26 Men vi skulle strande paa en Ø. 27 Men der den fjortende Nat kom, og vi dreve om i det adriatiske Hav, formodede Skibsfolkene ved Midnat, at et Land var dem nær. 28 Og da de loddede, havde de tyve Favne; men der de vare komne lidet derfra og loddede atter, havde de femten Favne. 29 Og de frygtede, at de maaskee skulde støde paa Skjær, og kastede fire Ankere ud fra Bagstavnen og ønskede, at det vilde vorde Dag. 30 Men der Skibsfolkene vilde flygte fra Skibet og lode Baaden ned i Havet under det Paaskud, at de vilde bringe Ankerne ud fra Forstavnen, 31 da sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede og til Stridsmændene: Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke blive frelste. 32 Da kappede Stridsmændene Baadens Toug og lode den falde ned. 33 Men imidlertid, indtil det blev Dag, formanede Paulus Alle, at de skulde faae Mad, og sagde: Det er idag den fjortende Dag, at I have biet uden at spise og Intet taget til eder. 34 Derfor formaner jeg eder, at I faae Mad, thi dette hører til eders Frelse; thi der skal ikke falde et Haar af Nogens Hoved iblandt eder. 35 Men der han havde sagt dette og havde taget Brød, takkede han Gud for Alles Øine, og brød det og begyndte at æde. 36 Men de bleve alle frimodige, og de fik ogsaa Mad. 37 Men vi vare i Skibet tilsammen to hundrede og sex og halvfjerdsindstyve Sjæle. 38 Og der de vare blevne mætte af Mad, lettede de Skibet, idet de udkastede Levnetsmidlerne i Havet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jak 3:2-3
    2 vers
    81%

    2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

    3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

  • Jak 3:5-7
    3 vers
    77%

    5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

    6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.

    7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;

  • Sal 104:25-26
    2 vers
    72%

    25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.

    26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.

  • Apg 27:39-41
    3 vers
    71%

    39 Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.

    40 Og der de havde kappet Ankerne, overlode de (Skibet) til Havet og løsnede tillige Rorbaandene; og idet de ophidsede Raaseilet for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.

    41 Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

  • Sal 107:23-25
    3 vers
    71%

    23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande,

    24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.

    25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.

  • Apg 27:13-15
    3 vers
    71%

    13 Men der Søndenvind blæste op, og de meente, at de havde naaet deres Hensigt, lettede de Anker og holdt nær under Creta.

    14 Men ikke længe derefter kom mod dem en rasende Storm, som kaldes Euroklydon.

    15 Men der Skibet blev revet hen og kunde ikke holde sig op mod Vinden, gave vi det over og dreve saa.

  • Jona 1:11-13
    3 vers
    70%

    11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • Esek 27:25-26
    2 vers
    70%

    25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.

    26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.

  • Mark 4:36-38
    3 vers
    70%

    36 Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37 Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

  • Jona 1:4
    69%

    4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

  • Ordsp 21:1
    69%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

  • Apg 27:17-19
    3 vers
    69%

    17 Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.

    18 Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord.

    19 Og paa den tredie Dag udkastede vi med vore Hænder Skibets Redskab.

  • Sal 48:7
    69%

    7 Bævelse betog dem der, Angest som en (Qvindes), der føder.

  • Esek 27:29
    68%

    29 Og de skulle nedstige af deres Skibe, alle, som tage fat paa Aarer, Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet; de skulle blive staaende paa Landet.

  • Matt 14:24
    67%

    24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

  • Matt 8:24
    67%

    24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

  • Fork 1:6
    67%

    6 Den gaaer mod Sønden, og gaaer omkring mod Norden; Veiret gaaer (stedse) om og om, og farer frem, og Veiret kommer tilbage efter sine Omgange.

  • Job 37:12
    67%

    12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

  • Jes 33:23
    67%

    23 Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.

  • Sal 107:29-30
    2 vers
    67%

    29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

  • Jes 2:16
    66%

    16 og over alle Tarsis-Skibe, og over alle ønskelige (kunstige) Billeder.

  • 1 Kong 9:27
    66%

    27 Og Hiram sendte sine Tjenere paa det Skib, Skibsmænd, erfarne tilsøes, med Salomos Tjenere.

  • Apg 27:30
    66%

    30 Men der Skibsfolkene vilde flygte fra Skibet og lode Baaden ned i Havet under det Paaskud, at de vilde bringe Ankerne ud fra Forstavnen,

  • Esek 27:8
    66%

    8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorsmænd; dine Vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.

  • Matt 8:27
    66%

    27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • Apg 27:7
    66%

    7 Men der vi seilede langsomt i mange Dage og med Vanskelighed naaede Cnidus, — thi Vinden føiede os ikke — holdt vi ned under Creta ved Salmone.

  • Ordsp 23:34
    65%

    34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.

  • Luk 8:23
    65%

    23 Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

  • Fork 8:4
    65%

    4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

  • Matt 14:32
    65%

    32 Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

  • Sal 89:9
    65%

    9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.