Jakobs brev 3:3

Original Norsk Bibel 1866

See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 32:9 : 9 Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
  • Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Jak 1:26 : 26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
  • 2 Kong 19:28 : 28 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.
  • Jes 37:29 : 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jak 3:1-2
    2 vers
    88%

    1Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!

    2Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

  • 81%

    4See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen.

    5Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

    6Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.

    7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;

    8men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

    9Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

    10Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.

    11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?

  • 9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.

  • 3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.

  • 4Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.

  • 26Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

  • 10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • 23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • 3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 68%

    15Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.

    16Kun at vi, saavidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.

  • Nah 3:2-3
    2 vers
    67%

    2(Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.

    3(Der ere) Ryttere, som opløfte baade skinnende Sværd og blinkende Spyd, og (der skulle være) mange Ihjelslagne og svare (Hobe døde) Kroppe, ja, der skal ikke! være Ende paa Kroppene, man maa snuble, over deres Kroppe.

  • 14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

  • Tit 2:8-9
    2 vers
    67%

    8sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.

    9Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,

  • 19Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

  • 24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • 1Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.

  • 13Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.

  • Tit 3:2-3
    2 vers
    67%

    2ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.

    3Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.

  • 67%

    1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.

    2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 16Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.

  • 16men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.

  • 31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

  • 19Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.

  • 23Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil;

  • 23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,

  • 7Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,

  • 3Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 3Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.

  • 17Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 19idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.

  • 29Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.

  • 15Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.

  • 3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;

  • 1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).