Jakobs brev 1:26

Original Norsk Bibel 1866

Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 141:3 : 3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
  • Ef 4:29 : 29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
  • 1 Pet 3:10 : 10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
  • Sal 34:13 : 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
  • Jak 3:2-6 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme. 3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme. 4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen. 5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den! 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.
  • Jak 1:22 : 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.
  • Ef 5:4 : 4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
  • Kol 4:6 : 6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
  • Ordsp 10:31 : 31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
  • Ordsp 19:1 : 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
  • Luk 8:18 : 18 Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal og tages det, han synes at have.
  • Ordsp 13:2-3 : 2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt). 3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
  • Ordsp 10:19 : 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
  • Sal 39:1-2 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme. 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
  • 5 Mos 11:16 : 16 Tager eder vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, at I vige af og tjene andre Guder, og tilbede for dem,
  • Jak 1:19 : 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
  • Ordsp 15:2 : 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
  • Gal 6:3 : 3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
  • Ordsp 16:10 : 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
  • Ordsp 16:25 : 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • Jak 2:20 : 20 Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?
  • Sal 32:9 : 9 Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
  • Ordsp 14:12 : 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • 1 Kor 3:18 : 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
  • 1 Kor 15:2 : 2 ved hvilket I og blive salige, dersom I beholde det efter den Maade, paa hvilken jeg forkyndte eder det, saafremt I ikke have troet forgjæves.
  • 1 Kor 15:15 : 15 Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.
  • Gal 2:6 : 6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.
  • Ordsp 21:26 : 26 Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
  • Jes 1:13 : 13 Bærer ikke mere frem forfængeligt Madoffer, det er mig en vederstyggelig Røgelse; paa Nymaaneder og Sabbater, (og) naar I kalde Forsamlingen tilsammen, kan jeg ikke (lide) Uret, eller (paa) Forbudsdagen.
  • Jes 44:20 : 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Mal 3:14 : 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
  • Matt 15:9 : 9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
  • Mark 7:7 : 7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud.
  • Gal 2:9 : 9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;
  • Gal 3:4 : 4 Have I da lidt saa Meget forgjæves? hvis ellers kun forgjæves.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

  • 75%

    19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

    20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

    21 Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige.

    22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.

    23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil;

    24 thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var.

    25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.

  • Jak 3:2-3
    2 vers
    72%

    2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

    3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

  • 3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.

  • 6 hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;

  • 69%

    13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.

    14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.

  • 4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

  • Jak 3:5-6
    2 vers
    69%

    5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

    6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.

  • 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

  • 20 Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død?

  • 4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.

  • 68%

    15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.

    16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.

  • 10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.

  • Jak 1:7-8
    2 vers
    68%

    7 Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren.

    8 En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.

  • 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.

  • 23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

  • 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!

  • 14 Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han haver Troen, men haver ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham?

  • 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 67%

    6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.

  • 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

  • 16 Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,

  • 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 17 Ligesaa og Troen, dersom den ikke haver Gjerninger, er den død i sig selv.

  • 38 Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 22 Renser eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,

  • 19 saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?

  • 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!

  • 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.

  • 4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,