2 Peters brev 2:16
men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.
men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Og der Aseninden saae Herrens Engel, da trykkede hun sig til Væggen, og trykkede Bileams Fod til Veggen; og han slog hende end mere.
26Men Herrens Engel blev ved at gaae forbi; og han stod paa et snevert Sted, der, hvor ingen Vei var at vige til høire eller venstre Side.
27Og Aseninden saae Herrens Engel, og hun lagde sig ned under Bileam; da optændtes Bileams Vrede, og han slog Aseninden med Kjeppen.
28Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad haver jeg gjort dig, at du haver nu slaget mig tre Gange?
29Og Bileam sagde til Aseninden: Fordi du haver handlet (saa) imod mig; gid jeg havde et Sværd i min Haand, da vilde jeg nu slaae dig ihjel.
30Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.
31Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.
32Og Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor haver du slaget din Aseninde nu tre Gange? see, jeg er udgangen at imodstaae (dig), thi denne Vei er forvendt for mig.
33Og Aseninden saae mig og veg nu tre Gange (af Veien) for mit Ansigt; ellers, dersom hun ikke havde veget (af Veien) for mit Ansigt, da vilde jeg endog saa slaget dig nu ihjel og ladet hende leve.
34Da sagde Bileam til Herrens Engel: Jeg haver syndet, men jeg vidste ikke, at du stod lige imod mig paa Veien; og nu, dersom det er ondt for dine Øine, vil jeg vende tilbage igjen
35Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men aleneste det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.
20Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.
21Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.
22Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham.
23Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).
15De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn,
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
26Der Propheten, som førte ham tilbage fra Veien, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var Herrens Mund gjenstridig; derfor gav Herren Løven ham, og den sønderbrød ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talede til ham.
27Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.
28Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Veien, og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædet af Legemet og ikke sønderbrudt Asenet.
17Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
23Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.
24Saa drog han bort, og en Løve fandt ham paa Veien og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Veien, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.
15Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
3Og han tog til sit Sprog og sagde: Dette siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
13Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.
12Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?
16Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
17Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
12Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?
5Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
5Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
10Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.
12Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til at fanges og omkomme, skulle, da de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i deres egen Ødelæggelse
9Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!
10Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
15Og saaledes skal Plagen være paa Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne, og paa alle Dyrene, som skulle være i de samme Leire, som denne Plage.
12Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde:
3En Oxe kjender sin Eiermand, og et Asen sin Herres Krybbe, (men) Israel kjender det ikke, mit Folk forstaaer det ikke.
16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
3See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
7Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed.
14Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
14da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.
24(Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).