Jobs bok 39:5

Original Norsk Bibel 1866

Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 6:5 : 5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
  • Job 11:12 : 12 Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?
  • Job 24:5 : 5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
  • Sal 104:11 : 11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
  • Jes 32:14 : 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
  • Jer 2:24 : 24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).
  • Jer 14:6 : 6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
  • Dan 5:21 : 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
  • Hos 8:9 : 9 Thi de, de fore op til Assyrien, (til) et vildt Æsel, som var alene for sig; de (af) Ephraim betingede Bolere for Horeløn.
  • 1 Mos 16:12 : 12 Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.
  • 1 Mos 49:14 : 14 Isaschar skal være et stærkbenet Asen, som ligger imellem tvende Bylter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    6(naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?

    7Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

    8Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?

    9hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.

    10Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.

    11Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.

  • 24(Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).

  • 5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

  • 5See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.

  • 11De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.

  • 4Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?

  • 72%

    1Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,

    2naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?

  • 72%

    19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.

    20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

  • 71%

    5Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.

    6Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.

  • 12Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?

  • 11Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.

  • 20(Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham.

  • 20Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!

  • 16men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.

  • 27Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.

  • 3Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene udladte, og deres Asener.

  • 9Thi de, de fore op til Assyrien, (til) et vildt Æsel, som var alene for sig; de (af) Ephraim betingede Bolere for Horeløn.

  • 6En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.

  • 45og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede;

  • 5Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.

  • 13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?

  • 9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.

  • 13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

  • 15Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?

  • 3De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.

  • 28Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad haver jeg gjort dig, at du haver nu slaget mig tre Gange?

  • 3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.

  • 30Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.

  • 9at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

  • 5Og Nogle af dem, som der stode, sagde til dem: Hvad gjøre I, at I løse Føllet?

  • 34og Asenerne, een og tredsindstyve tusinde;

  • 15Kameler, som gave at die, og deres Føl, tredive; Køer fyrretyve og Øxne ti, Aseninder tyve og ti Føl.

  • 33Og Aseninden saae mig og veg nu tre Gange (af Veien) for mit Ansigt; ellers, dersom hun ikke havde veget (af Veien) for mit Ansigt, da vilde jeg endog saa slaget dig nu ihjel og ladet hende leve.

  • 3En Oxe kjender sin Eiermand, og et Asen sin Herres Krybbe, (men) Israel kjender det ikke, mit Folk forstaaer det ikke.

  • 13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

  • 13den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?

  • 31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.

  • 11Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.