Job 24:5
See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
2 De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den.
3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),
4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød,
5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv.
4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.
5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
15 Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).
6 En Byrde over de Dyr i Sønden: I Nøds og Trængsels Land, hvorfra en gammel Løve og stærk Løve (kommer, ja) Otterslange og brændende flyvende (Slange), skulle de føre deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Bag til et Folk, som ikke kan gavne.
3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.
4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
24 Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler.
8 Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.
9 Det kommer altsammen til at gjøre Vold, deres Ansigters Attraa (er vendt) mod Østen, og det sanker i Fængsel som Sand.
19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.
8 De stode aarle op som velfodrede Heste, de vrinskede, hver ad sin Næstes Hustru.
11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!
9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, (som) dine Sønner og dine Døttre skulde have ædet, det skal fortære dine Faar og dine Øxne, det skal fortære dit Viintræ og dit Figentræ; det skal gjøre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, fattige formedelst Sværdet.
24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.