Salmenes bok 105:20

Original Norsk Bibel 1866

(Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 41:14 : 14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    21 Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods,

    22 at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.

  • 80%

    17 Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.

    18 De plagede hans Fødder med Jernbolte, han selv kom (til at gaae) i Jern;

    19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.

  • 10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.

  • 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,

  • 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

  • 20 Og Pharao befoel Mænd om ham; og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde

  • 70%

    7 Men Gud haver sendt mig for eder, at lade eder blive tilovers i Landet, og lade eder leve til en stor Befrielse.

    8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.

  • 70%

    20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.

    21 Men Herren var med Joseph, og bøiede Miskundhed til ham, og gav ham Naade hos Fængslets Huses Forstander.

    22 Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.

    23 (Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.

  • 5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?

  • 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

  • 18 Han løser Kongernes Baand, og binder et Bælte om deres Lænder (igjen).

  • 10 Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare.

  • 16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.

  • 21 Og han satte den øverste Mundskjenk til sit Skjenke-Embede igjen, og han rakte Bægeret i Pharaos Haand.

  • 43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land.

  • 35 Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: Løslad hine Mennesker.

  • 10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.

  • 6 Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.

  • 23 Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.

  • 26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte.

  • 4 Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.

  • 1 Og Herren sagde til Mose: Gak til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

  • 13 Og naar du lader ham fri fra dig, da skal du ikke lade ham gaae tomhændet.

  • 20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.

  • 7 Da sagde Pharaos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare? lad de Mænd fare, at de maae tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke veed, at Ægypten er fordærvet?

  • 6 Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde:

  • 3 Og han satte dem i Forvaring i Krigsøverstens Huus, i Fængslets Huus, paa det Sted, hvor Joseph var bunden.

  • 27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og eftergav ham Gjælden.

  • 14 Men tænk paa mig hos dig, naar det gaaer dig vel, og gjør da Miskundhed mod mig, at du paaminder Pharao om mig, at han tager mig ud af dette Huus.

  • 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du.

  • 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.

  • 17 Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?

  • 14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.

  • 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

  • 13 Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.