Salmenes bok 105:19
indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.
indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener.
18 De plagede hans Fødder med Jernbolte, han selv kom (til at gaae) i Jern;
20 (Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham.
21 Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods,
22 at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom.
20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende:
19 Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred.
20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.
21 Men Herren var med Joseph, og bøiede Miskundhed til ham, og gav ham Naade hos Fængslets Huses Forstander.
22 Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.
23 (Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.
12 Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
4 Der Hedningerne hørte det om ham, blev han greben i deres Grav, og de førte ham med Lænker til Ægypti Land.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
10 Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.
13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.
5 Thi det er en Skik i Israel, en Ret for Jakobs Gud.
6 Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
3 Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.
5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken
14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
3 Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
14 Thi der er (tilforn) En udkommen af Fangernes Huus til at regjere; thi ogsaa den, (som er) i sit Rige, er født arm.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.