Jesaja 41:3
Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.
12 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
19 Og Asael forfulgte Abner, og han bøiede ikke af til at gaae til den høire eller til den venstre Side bag fra Abner.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
8 De hovmodige (Dyrs) Unger have ikke traadt paa den, ingen (grum) Løve haver gaaet over den.
42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
43 Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem.
28 Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
36 Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
8 Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naae dem? og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal visseligen naae, og visseligen gjøre Redning.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
12 Thi I skulle ikke drage ud med Hast, ei heller gaae bort med Flugt; thi Herren gaaer for eders Ansigt, og Israels Gud skal slutte eders (Hær).
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
13 Der opstiger den, som bryder igjennem for deres Ansigt; de bryde igjennem, og gaae igjennem Porten, og gaae ud ad den; og deres Konge gaaer igjennem for deres Ansigt, og Herren fremmest for dem.
18 hvorledes han kom mod dig paa Veien og slog din Bagtrop, alle de Udmattede, (som droge) efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud.