Salmenes bok 107:7
Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?
30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
3 Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
18 Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
23 Og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind, for at give os det Land, som han havde svoret vore Fædre.
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.