Salmenes bok 107:7

Original Norsk Bibel 1866

Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 107:4 : 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
  • Sal 107:36 : 36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
  • Jer 31:9 : 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
  • Jer 31:24 : 24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden.
  • Jer 31:38-40 : 38 See, de Dage komme, siger Herren, at denne Stad skal bygges for Herren fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten. 39 Og Maalesnoren skal gaae ud ydermere tvært over for den indtil Garebs Høi, og vende sig om til Goath. 40 Og hele (de døde) Kroppes og Askens Dal, og alle Markerne indtil Kidrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne, imod Østen, (skulle være) Herren (saare) hellige; den skal ikke oprykkes og ei nedbrydes ydermere evindelig.
  • Jer 33:10-13 : 10 Saa sagde Herren: Paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk, uden Fæ, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, skal endnu høres 11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren. 12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs). 13 I Stæder paa Bjerget, i Stæder i det Lave, og i Stæder imod Sønden, og i Benjamins Land, og trindt omkring Jerusalem, og i Judæ Stæder skulle Hjordene endnu gaae igjennem for dens Hænder, som tæller (dem), sagde Herren.
  • Hebr 11:9-9 : 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud.
  • Hebr 11:16 : 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
  • Hebr 12:22 : 22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,
  • 2 Pet 2:15 : 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn,
  • 2 Pet 2:21 : 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet.
  • Åp 21:2-4 : 2 Og jeg Johannes saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom. 3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud. 4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
  • Åp 21:10-27 : 10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud. 11 Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Steen, som krystalklar Jaspis. 12 Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte, og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers; 13 mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte. 14 Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne. 15 Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur. 16 Og Staden ligger i en Fiirkant, og dens Længde er saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: tolv tusinde Stadier; dens Længde og Bredde og Høide ere lige. 17 Og han maalte dens Muur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Engelen brugte. 18 Og dens Muur var fra Grunden opbygget af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar. 19 Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene: Den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd, 20 den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst. 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene (var) af een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar. 22 Og jeg saae intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. 23 Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys. 24 Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Herlighed og Hæder til den. 25 Og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der. 26 Og de skulle føre Folkenes Herlighed og Hæder til den. 27 Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller hvad der øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.
  • Sal 136:16 : 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • Jes 30:21 : 21 Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
  • Jes 35:8-9 : 8 Og der skal være en banet Vei, ja en Vei, som skal kaldes Helligdommens Vei, ingen Ureen skal gaae derpaa, men den skal være for dem; den, som vandrer paa (denne) Vei, endog Daarer, skal ikke fare vild. 9 Der skal ingen Løve være, og intet rivende Dyr komme der op paa eller findes der, men de Igjenløste skulle vandre (der). 10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
  • Jes 48:17 : 17 Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
  • Jes 49:8-9 : 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele, 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder). 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder. 11 Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies.
  • Jes 63:13-14 : 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig? 14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn.
  • Jer 6:16 : 16 Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae.
  • Esra 8:21-23 : 21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods. 22 Thi jeg skammede mig at begjære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os fra Fjenden paa Veien; thi vi havde sagt til Kongen, sigende: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til Gode, og hans Styrke og hans Vrede er over Alle, som forlade ham. 23 Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.
  • Neh 11:3 : 3 Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.
  • Sal 77:20 : 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
  • Sal 78:52 : 52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,

  • 75%

    52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.

    53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.

    54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.

  • 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 74%

    35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.

    36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.

  • 74%

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

    15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • 73%

    12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?

    13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?

  • 73%

    30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —

    31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

    32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde.

  • 72%

    9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.

    10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.

  • 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

  • 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 3 Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).

  • 72%

    19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —

    21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.

  • 71%

    17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.

    18 Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land

  • 11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,

  • 21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.

  • 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.

  • 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.

  • 33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.

  • 13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.

  • 8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.

  • 3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

  • 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

  • 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.

  • 5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!

  • 36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.

  • 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —

  • 23 Og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind, for at give os det Land, som han havde svoret vore Fædre.

  • 7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,

  • 7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.

  • 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

  • 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.