Salmenes bok 23:3
Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
5 Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
10 Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
4 Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
11 Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.