Salmenes bok 23:4
Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
5 Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
23 Bliv hos mig, frygt Intet, thi hvo, som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.
23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
10 Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,
28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
8 Og jeg haver været med dig, ihvor du haver gaaet, og haver udryddet alle dine Fjender fra dit Ansigt og gjort dig et Navn som de Stores Navn, som ere paa Jorden.
13 Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.