Salmenes bok 91:5
Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,
Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen.
7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.
4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv.
17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
12 Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.
28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
21 Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, den store og forfærdelige Gud.
2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.