Salmene 91:1

Original Norsk Bibel 1866

Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 32:7 : 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
  • Sal 36:7 : 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
  • Sal 17:8 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
  • Sal 31:20 : 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • 1 Joh 4:15-16 : 15 Hvo, som bekjender, at Jesus er den Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 16 Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud haver til os. Gud er Kjærlighed, og hvo, som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.
  • Jes 25:4 : 4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.
  • Sal 27:5 : 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
  • Sal 61:3-4 : 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi. 4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
  • Sal 121:5 : 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
  • Sal 57:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
  • Jes 4:5-6 : 5 Og Herren skal skabe over hver Bolig paa Zions Bjerg og dens Forsamlinger en Sky om Dagen, og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være en Beskyttelse over alt det, som er herligt. 6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen for Hede, og til en Tilflugt og til et Skjul for Vandskyl og for Regn.
  • Sal 90:1 : 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
  • Hos 14:5-6 : 5 Jeg vil læge deres Afvendelse, jeg vil elske dem frivilligen; thi min Vrede er vendt fra dette (Folk). 6 Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon.
  • Sal 52:8 : 8 Og de Retfærdige skulle see det og frygte, og lee over ham (sigende:)
  • Sal 25:13 : 13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
  • Dom 9:15 : 15 Og Tornebusken sagde til Træerne: Er det i Sandhed (saa), at I ville salve mig til Konge over eder, da kommer, skjuler eder under min Skygge; men hvis ikke, da komme Ild ud af Tornebusken og fortære de Cedre paa Libanon.
  • Jes 8:14 : 14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
  • Høys 2:3 : 3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.
  • Klag 4:20 : 20 Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.
  • Esek 11:16 : 16 Derfor siig: Saa sagde den Herre Herre: Endskjøndt jeg haver ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og endskjøndt jeg haver adspredt dem i Landene, vil jeg dog være dem til en liden Helligdom i Landene, derhen, hvor de ere komne.
  • 1 Krøn 28:1-9 : 1 Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Fyrster og Fyrsterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Fyrsterne over Tusinde, og Fyrsterne over Hundrede, og Fyrsterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Fæ, med Kammertjenerne og de Vældige, og alle de Vældige til Strid, til Jerusalem. 2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge. 3 Men Gud lod mig sige: Du skal ikke bygge mit Navn et Huus; thi du er en Krigsmand og haver udøst meget Blod. 4 Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel. 5 Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel. 6 Og han haver sagt til mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Huus og mine Forgaarde; thi jeg haver udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader. 7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag. 8 Og nu, for ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øine og for vor Guds Øren, holder og søger alle Herrens eders Guds Bud, paa det I maae eie det gode Land og lade eders Børn det til Arv efter eder til evig (Tid). 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed. 10 See nu til, thi Herren haver udvalgt dig til at bygge et Huus til en Helligdom; vær frimodig og gjør det. 11 Og David gav Salomo, sin Søn, en Lignelse paa Forhuset og hans Huse og hans Skatkammere og hans Sale og hans inderste Kammere og Naadestolens Huus, 12 og en Lignelse paa alt det, som var hos ham formedelst Aanden, paa Herrens Huses Forgaarde og paa alle Kammerne trindt omkring, til Guds Huses Liggendefæer og til de hellige Tings Liggendefæer, 13 og til Præsternes og Leviternes Skifter, og til al Tjenestens Gjerning i Herrens Huus, og til alle Kar til Herrens Huses Tjeneste. 14 Guldet (gav han) efter Guldvægten til allehaande Kar til allehaande Tjeneste, (og Sølv) til allehaande Sølvkar (gav han) efter Vægt til allehaande Kar til allehaande Tjeneste. 15 Nemlig (han gav efter) Vægt til de Guldlysestager og til deres Guldlamper, til (hver) Lysestage og dens Lamper efter Vægt, og til Sølvlysestager efter Vægt, til hver Lysestage og dens Lamper, efter hver Lysestages Tjeneste. 16 Og (han gav) Guld (efter) Vægt til Skuebrødenes Borde, til hvert Bord, og Sølv til Sølvbordene; 17 og til Madkrogene og Bækkenerne og Skaalerne af puurt Guld, og til Guldbægerne efter Vægt til hvert Bæger, og til Sølvbægerne efter Vægt til hvert Bæger, 18 og til Røgelsealteret luttret Guld efter Vægten, og Guld til Lignelsen paa Vognen, (nemlig) paa Cherubim, som skulde udbrede (Vingerne) og skjule over Herrens Pagtes Ark. 19 Alle (disse Ting) haver han underviist mig om (sagde David) ved Skrift, (som er kommen) fra Herrens Haand, (nemlig) alle Gjerninger efter Lignelsen. 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus. 21 Og see, (der ere) Præsternes og Leviternes Skifter til al Tjenesten i Guds Huus; ogsaa ere hos dig til alle Gjerninger hver, (som er) frivillig (og) begavet med Viisdom til al Tjeneste, dertil Fyrsterne og alt Folket (beredt) til alle dine Handeler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

    3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.

    4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

    5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,

  • 82%

    9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

    10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.

    11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 75%

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

    4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 74%

    14 Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn.

    15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.

  • 7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

  • 16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 71%

    1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

    2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.

  • 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.

  • 3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.

  • 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

  • 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

  • 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.

  • 114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

  • 2 Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.

  • 2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

  • 6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen for Hede, og til en Tilflugt og til et Skjul for Vandskyl og for Regn.

  • 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).