Salmenes bok 91:7
(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Du skal ikkun skue det med dine Øine, og see, hvorledes det betales de Ugudelige.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.
1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.
4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,
6 for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen.
6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
7 Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.
8 Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og hundrede af eder skulle forfølge ti Tusinde; og eders Fjender skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.
7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
25 Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
10 Een Mand af eder skal forfølge Tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, saasom han har tilsagt eder.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
17 Et Tusinde (skal flye for) Eens Skjælden, (ja) for Fem, som skjælde, skulle I (alle) flye, indtil I skulle blive tilovers som en Mast ovenpaa et Bjerg og som et Banner paa en Høi.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
12 Den, som er langt borte, skal døe ved Pestilentsen, og den, som er nær, skal falde ved Sværdet, men den Overblevne og Bevarede skal døe af Hungeren; og jeg vil fuldende min Grumhed imod dem.
15 Sværdet er der udenfor, og Pestilentsen og Hungeren er indentil; den, som er paa Marken, skal døe ved Sværdet, og den, som er i Staden, den skal Hunger og Pestilentse fortære.