Salmenes bok 21:8
Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som dig hade, som dig have forfulgt.
3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
9 Men du, Herre! er høi evindelig.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
12 Du skal søge efter dem og ikke finde dem; de Mænd, som kives med dig, de skulle blive som Intet, og de Mænd, som (føre) Krig imod dig, som (det, der haver) Ende.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.
15 Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder.
7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
23 Herren sagde: Jeg vil føre tilbage fra Basan, jeg vil føre tilbage fra Havets Dybheder,