Salmene 92:9
Men du, Herre! er høi evindelig.
Men du, Herre! er høi evindelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
20 Thi de Ugudelige skulle omkomme, ja Herrens Fjender, om de end ere som en kostelig Eng; de skulle forgaae, i Røg skulle de forgaae.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalmesang.
2 Gud skal opstaae, hans Fjender skulle adspredes, og de, som hade ham, skulle flye fra hans Ansigt.
5 Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.
6 Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.
10 Thi see, dine Fjender, Herre! thi see, dine Fjender skulle omkomme; alle de, som gjøre Uret, skulle adspredes.
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
27 Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig.
31 Saa skulle, Herre, alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være, ligesom Solen udgaaer i sin Kraft. Og Landet hvilede fyrretyve Aar.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
19 at han skal udstøde alle dine Fjender for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
4 Dine Modstandere brølede inde i din Forsamling, de satte deres Tegn til Tegn.
8 Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.
11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
25 Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.
38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
3 Folkene flyede for Mangfoldigheds Lyd; Hedningerne ere adspredte, fordi du ophøiede dig.
11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.