Salmenes bok 118:16

Original Norsk Bibel 1866

Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 15:6 : 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
  • Apg 2:32-36 : 32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner. 33 Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre. 34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel. 36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

    14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

    15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

  • 13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

  • 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.

  • 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

  • 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

  • 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham.

  • 17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.

  • 6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 75%

    34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

    35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 6 Saa ville vi synge om din Frelse og i vor Guds Navn opreise Bannere; Herren skal opfylde alle dine Begjæringer.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.

  • 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.

  • 6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.

  • 10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.

  • 11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.

  • 27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

  • 25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.

  • 31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.

  • 13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.

  • 8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.

  • 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

  • 21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.

  • 8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).

  • 15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

  • 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.

  • 4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.

  • 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.

  • 17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

  • 6 De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand,

  • 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.

  • 13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?