Salmenes bok 21:9
Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Du skal gjøre dem som en gloende Ovn i din Vredes Tid; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og en Ild skal fortære dem.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
66 Du skal forfølge (dem) i Vrede, og ødelægge dem fra (at være) under Herrens Himmel.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
32 Du skal være Ilden til Spise, dit Blod skal være (udøst) midt i Landet; du skal ikke ihukommes, thi jeg, Herren, jeg haver talet det.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
19 Landet er formørket i den Herre Zebaoths Grumhed, og Folket er som det, der fortæres af Ild, de skulle ikke spare, den Ene den Anden.
22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder.
21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
11 I skulle undfange Straa, føde Halm; eders Aand skal være en Ild, som skal fortære eder.
12 Og Folkene skulle være (som) det, der opbrændes til Kalk; (som) ophugne Torne skulle de opbrændes med Ild.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
11 Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.
9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
7 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
15 Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)
13 (for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.
24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.
9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.
18 Og der blev en Ild optændt iblandt deres Hob, en Lue stak Ild paa de Ugudelige.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
20 Thi de Ugudelige skulle omkomme, ja Herrens Fjender, om de end ere som en kostelig Eng; de skulle forgaae, i Røg skulle de forgaae.
6 Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
24 Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkjær Gud.
4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
3 Han afhuggede hvert Israels Horn i (sin) fnysende Vrede, han drog sin høire Haand tilbage for Fjendens Ansigt, og der brænder i Jakob som en Ildslue; den haver fortæret trindt omkring.
27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
25 Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.
14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
3 Saa skal du vide idag, at Herren din Gud, han gaaer frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og fordærve dem snart, saasom Herren haver talet til dig.
18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
6 Han skal lade regne over de Ugudelige Strikker; Ild og Svovel og et vældigt Stormveir skal blive deres Kalks Deel.