Salmenes bok 17:8

Original Norsk Bibel 1866

Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 32:10 : 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
  • Rut 2:12 : 12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.
  • Sal 36:7 : 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
  • Sal 57:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
  • Sal 61:4 : 4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
  • Sal 63:7 : 7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.
  • Sal 91:1 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
  • Sal 91:4 : 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
  • Sak 2:8 : 8 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl og siig: Jerusalem skal beboes (som) ubefæstede Byer for Menneskers og Qvægs Mangfoldighed, (som skal være) midt i den.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Luk 13:34 : 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke.
  • Ordsp 7:2 : 2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 74%

    8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

    9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 74%

    7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

    8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

  • 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 73%

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

    4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 73%

    8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

    9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.

  • 15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.

  • 7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

  • 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

  • 18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.

  • 71%

    8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

    9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.

  • 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

  • 7 Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.

  • 7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.

  • 4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.

  • 70%

    15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

    16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.

  • 21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.

  • 37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

  • 8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.