Salmenes bok 17:8
Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
7 Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.