Salmenes bok 91:4

Original Norsk Bibel 1866

Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 17:8 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
  • Sal 57:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
  • Sal 35:2 : 2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
  • 5 Mos 32:11 : 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
  • Sal 61:4 : 4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
  • Jes 43:1-2 : 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min. 2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • 1 Mos 15:1 : 1 Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
  • Rut 2:12 : 12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.
  • Hebr 6:17-18 : 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
  • Mark 13:31 : 31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
  • Tit 1:2 : 2 i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,
  • Sal 89:23-24 : 23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. 24 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham.
  • Sal 138:2 : 2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

    2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

    3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.

  • 5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,

  • 78%

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

    4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 75%

    9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

    10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.

    11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

    12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

    13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.

    14 Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn.

  • 7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

  • 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,

  • 72%

    10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,

    11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

  • 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.

  • 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

  • 13 Hærskarernes Konger skulle flye, (ja) de skulle flye, og hun, som boer i Huset, skal uddele Rov.

  • 13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

  • 4 Du, som haver kommet Jorden til at skjælve, du, som haver sønderslidt den, læg dens Brøst, thi den ryster.

  • 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.

  • 114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 12 Men de skulle alle glæde sig, som forlade sig paa dig, de skulle fryde sig evindelig, thi du skjuler over dem; og de skulle saare fryde sig i dig, de, som elske dit Navn.

  • 4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.

  • 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 5 Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

  • 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.

  • 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.

  • 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

  • 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

  • 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.