Ordspråkene 30:5
Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Arons Huus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.
7 han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.
7 Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
10 Lad dog de Ugudeliges Ondskab faae Ende, men stadfæst den Retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
16 Den ganske Skrift er indblæst af Gud, og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed,
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.