Jobs bok 36:4
Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
21 Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
5 See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
13 Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
2 Jeg vil handle klogeligen paa en fuldkommen Vei, naar du kommer til mig; jeg vil vandre i mit Hjertes Fuldkommenhed inden i mit Huus.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
5 Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
20 See, Gud forkaster ikke den Fuldkomne, og holder ikke fast ved de Ondes Haand,
16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.
3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;