Jobs bok 11:4
Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
22 Thi om du end vilde toe dig med Salpeter og tage dig megen Sæbe, (da) er (dog) din Misgjerning fuld af Pletter for mit Ansigt, siger den Herre Herre.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.