Jobs bok 9:30
Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?
7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
6 Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
21 Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
22 Thi om du end vilde toe dig med Salpeter og tage dig megen Sæbe, (da) er (dog) din Misgjerning fuld af Pletter for mit Ansigt, siger den Herre Herre.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
15 Haver jeg handlet ugudeligen, (da) vee mig! og var jeg retfærdig, (da) vilde jeg (dog) ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse, see dog til min Elendighed!
12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
3 Jeg haver afført mig (siger hun) min Kjortel, hvorledes skal jeg iføre mig den (igjen)? jeg haver toet mine Fødder, hvorledes skulde jeg gjøre dem skidne (igjen)?
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
9 Dog, den Retfærdige skal holde ved sin Vei, og den, som haver rene Hænder, skal faae mere Styrke.
15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
4 Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?
10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).