Jobs bok 29:6
da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig!
3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,
27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
9 Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie.
5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.
6 Deres Dommere ere nedstyrtede ved Siderne af en Klippe, men de have hørt mine Ord, at de vare liflige.
19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.
11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,
20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.
15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.
2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
10 Haver du ei udgydt mig som Melk, og ladet mig løbe tilhobe som Ost?
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
14 Da vil jeg gjøre deres Vande klare, og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre Herre,
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
25 Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
3 Jeg haver afført mig (siger hun) min Kjortel, hvorledes skal jeg iføre mig den (igjen)? jeg haver toet mine Fødder, hvorledes skulde jeg gjøre dem skidne (igjen)?
24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.