Salmenes bok 18:20
Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
19 Og du har givet tilkjende idag, at du har gjort mig Godt; thi Herren havde indelukket mig i din Haand, og du slog mig ikke ihjel.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
5 Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
18 Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
17 Og det skede, der David havde endt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? og Saul opløftede sin Røst og græd.
30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
9 Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.