Salmenes bok 18:21
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
23Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
12Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
20Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
101Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
4(Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
21Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
11Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
5Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
6Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
67Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
30Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
3Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
106Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
51De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
3at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
7Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
21Da sagde han: Dette haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af.
17alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
9Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
10Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.
28— det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af —
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
17Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
6Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.