Ordspråkene 30:12
en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
4 Den, som haver uskyldige Hænder og er reen af Hjertet, som ikke haver taget sin Sjæl forfængelig (i sin Mund) og ei svoret svigelig.
5 Det haver fordærvet sig for ham, (de vare) ikke hans Børn, (hvilket var) deres Lyde; det er en forvendt og forvirret Slægt.
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
15 See, han kan ikke troe sine Hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øine;
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
11 Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse.
14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
22 Thi om du end vilde toe dig med Salpeter og tage dig megen Sæbe, (da) er (dog) din Misgjerning fuld af Pletter for mit Ansigt, siger den Herre Herre.
23 Hvorledes (tør) du sige: Jeg er ikke ureen, jeg vandrede ikke efter Baalim? see din Vei i Dalen, kjend, hvad du haver gjort, du lette Veiløber, der løber hid og did paa dine (egne) Veie!
21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
8 Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
3 Og hver, som haver dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen.
36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen.
17 Du Menneskesøn! Israels Huus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vei og ved deres Handeler; som en fraskilt Qvindes Ureenhed var deres Vei for mit Ansigt.
3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
14 De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
3 Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud.
17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
4 Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?
5 See indtil Maanen, og han skal ikke (der) slaae Paulun op, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øine.
16 Og dersom han ikke toer sig, og ikke bader sit Kjød, da skal han bære sin Misgjerning.
20 Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.