Ordspråkene 30:11
(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
20 Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
5 Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
6 Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld.
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe.
11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet),
12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp).
17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
12 en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
13 en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
10 Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
9 Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.
15 Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
13 Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse (komme) paa mig, min Søn! lyd dog min Røst og gak, hent mig (dem).
16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
14 Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes.
23 Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrues Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.
15 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
30 Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, stortalende, kløgtige til Ondt, Forældre ulydige,
20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!
10 Vee den, som siger til en Fader: Hvorfor avler du? og til en Qvinde: Hvorfor føder du?
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt;
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —