Jakobs brev 3:9

Original Norsk Bibel 1866

Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 11:7 : 7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men en Qvinde er Mandens Ære.
  • Matt 26:74 : 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.
  • 1 Mos 1:26-27 : 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
  • Apg 2:26 : 26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
  • Sal 145:21 : 21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
  • Fork 7:22 : 22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.
  • Jes 29:13 : 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
  • Matt 5:44 : 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
  • Rom 3:14 : 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • 1 Pet 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,
  • 1 Mos 5:1 : 1 Denne er Menneskens Slægters Bog: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse.
  • 1 Mos 9:6 : 6 Hvo, som udøser Menneskets Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
  • Dom 9:27 : 27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.
  • 2 Sam 16:5 : 5 Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede.
  • 2 Sam 19:21 : 21 Men Abisai, Zerujas Søn, svarede og sagde: Skulde ikke Simei dødes for denne Sags Skyld? thi han bandede Herrens Salvede.
  • 1 Krøn 29:10 : 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
  • 1 Krøn 29:20 : 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
  • Sal 10:7 : 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
  • Sal 16:9 : 9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
  • Sal 30:12 : 12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
  • Sal 34:1 : 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
  • Sal 35:28 : 28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
  • Sal 51:14 : 14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
  • Sal 57:8 : 8 Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).
  • Sal 59:12 : 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
  • Sal 62:4 : 4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.
  • Sal 63:4 : 4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
  • Sal 71:24 : 24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
  • Sal 108:1 : 1 Davids Psalmesang.
  • Sal 109:17-18 : 17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham. 18 Og han havde iført Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Been.
  • Sal 145:1 : 1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.

    11 Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?

  • 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

  • Jak 3:5-8
    4 vers
    74%

    5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

    6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.

    7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;

    8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

  • 74%

    10 Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.

    11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

  • 9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.

  • 16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!

  • Jak 3:1-3
    3 vers
    71%

    1 Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!

    2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

    3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

  • 15 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.

  • 14 Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.

  • 9 I ere ved (min) Forbandelse forbandede, fordi I berøve mig; ja, det ganske Folk.

  • 28 velsigner dem, som eder forbande, og beder for dem, som gjøre eder Skade.

  • 70%

    3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;

  • 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

  • 17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham.

  • 8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?

  • 33 Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig.

  • 12 og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;

  • 22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.

  • 69%

    19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

    20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

  • 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.

  • 8 Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund.

  • 10 Have vi ikke allesammen een Fader? haver ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den Ene imod den Anden, at vanhellige vore Fædres Pagt?

  • 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.

  • 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.

  • 65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.

  • 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,

  • 5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —

  • 3 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagtes Ord,

  • 28 Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.

  • 7 Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?

  • 13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.

  • 1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.

  • 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,

  • 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?

  • 22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.