Ordspråkene 6:20

Original Norsk Bibel 1866

Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ef 6:1 : 1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
  • 5 Mos 21:18 : 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
  • 5 Mos 27:16 : 16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
  • Ordsp 1:8-9 : 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov. 9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
  • Ordsp 7:1-4 : 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig. 2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen. 3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle. 4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
  • Ordsp 23:22 : 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
  • Ordsp 30:11 : 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

    9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 84%

    21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.

    22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 81%

    1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

    2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.

  • Ef 6:1-4
    4 vers
    79%

    1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

    2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —

    3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

  • 79%

    1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

    2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

    3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.

    4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.

    5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

    6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 77%

    26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

    27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.

  • 12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

  • 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 75%

    20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.

    21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.

  • 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 20 Naar din Søn spørger dig herefter og siger: Hvad er det for Vidnesbyrd og Skikke og Rette, som Herren vor Gud haver budet eder?

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.

  • 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 20 Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.

  • 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

  • 4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

  • 16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!

  • 2 Hvad, min Søn! og hvad, du mit Livs Søn! ja hvad, mine Løfters Søn?

  • 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.

  • 17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.

  • 2 paa det du skal frygte Herren din Gud, at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maae forlænges.

  • 19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.

  • 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.