1 Mosebok 27:8
Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gjedekid, at jeg kan berede din Fader en god Ret af dem, saasom han haver Lyst til.
10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.
3Saa tag nu dit Redskab, dit Kogger og din Bue, og gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt.
4Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.
5Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).
6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
7Hent mig noget Vildt og bered mig en god Ret, at jeg kan æde; saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg døer.
13Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse (komme) paa mig, min Søn! lyd dog min Røst og gak, hent mig (dem).
32Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
43Og nu, min Søn, hør min Røst, og staa op, fly til Laban, min Broder, i Charan,
24Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
18Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg; hvo er du, min Søn?
19Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.
20Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.
26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
10Og du skal høre Herrens din Guds Røst, og gjøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig idag.
1Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
31Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.
32Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.
20Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
25Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.
26Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!
1Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
11Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
28Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen.
2Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
23Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.
28Tag vare og hør paa alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig evindeligen, naar du haver gjort det, som godt og ret er for Herrens din Guds Øine.
30Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,
7Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?
3Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
15Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),