Ordspråkene 5:1
Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.