Ordspråkene 19:27

Original Norsk Bibel 1866

Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 13:1-4 : 1 Naar en Prophet eller den, som drømmer en Drøm, staaer op midt iblandt eder og giver dig et Tegn eller en underlig Ting, 2 og det Tegn eller den underlige Ting kommer, som han sagde til dig, sigende: Lader os gaae efter andre Guder, som du ikke kjendte, og lader os tjene dem, 3 da skal du ikke lyde den samme Prophets Ord, eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl. 4 I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham.
  • 1 Kong 22:22-28 : 22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa. 23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig. 24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig? 25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig. 26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn. 27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred. 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • Ordsp 14:7 : 7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
  • Matt 7:15 : 15 Men vogter eder for de falske Propheter, som komme til eder i Faareklæder, men ere indvortes glubende Ulve.
  • Matt 16:6 : 6 Men Jesus sagde til dem: Seer til og tager eder vare for Phærisæernes og Sadducæernes Suurdeig.
  • Matt 16:12 : 12 Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.
  • Mark 4:24 : 24 Og han sagde til dem: Agter paa, hvad I høre; med hvad Maade I maale, skal eder maales, og eder, som høre, skal der gives end mere.
  • Mark 7:6-9 : 6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud. 8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. 9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning. 10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe. 11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet), 12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp). 13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting. 14 Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.
  • Joh 10:5 : 5 Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
  • 2 Kor 11:13-15 : 13 Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler; 14 og det er ikke Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel; 15 derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.
  • Ef 4:14 : 14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
  • 1 Tim 4:7 : 7 Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimot, øv dig selv til Gudfrygtighed.
  • 1 Tim 6:3-5 : 3 Dersom Nogen lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herres Jesu Christi sunde Ord og til den Lærdom, (som fører) til Gudfrygtighed, 4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke, 5 og de Menneskers unyttige Forhandlinger, som ere fordærvede i Sindet, berøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er et Middel til Vinding. Hold dig fra Saadanne!
  • 2 Pet 2:1-2 : 1 Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt eder skulle komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte; hvilke skulle føre over sig selv en hastig Fordærvelse. 2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
  • 1 Joh 4:1 : 1 I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.
  • 2 Joh 1:10 : 10 Dersom Nogen kommer til eder og fører ikke denne Lærdom, saa annammer ham ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen.
  • Åp 2:2 : 2 Jeg veed dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de Onde; og du prøvede dem, som sige sig at være Apostler og ere det ikke, og haver befundet dem at være Løgnere;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 80%

    25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

    26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 76%

    1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

    2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

  • 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.

  • 17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • 75%

    1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

    2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

  • 33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.

  • 7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • 17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.

  • 9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.

  • 5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

  • 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.