Ordspråkene 28:7

Original Norsk Bibel 1866

Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 2:1-6 : 1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig, 2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand, 3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand, 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ, 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; — 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
  • Ordsp 29:3 : 3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
  • 1 Pet 4:3-4 : 3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse; 4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
  • Ordsp 29:15 : 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
  • Luk 15:13 : 13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet.
  • Luk 15:30 : 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
  • Ordsp 3:1-9 : 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. 2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig. 3 Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle. 4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine. 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand. 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette. 7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde. 8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been. 9 Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt); 10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most. 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf. 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn. 13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand. 14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld). 15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den. 16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære. 17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred. 18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig. 19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand, 20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug. 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag. 22 Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals. 23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod. 24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød. 25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer. 26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges. 27 Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det. 28 Siig ikke til din Næste: Gak bort og kom igjen, og imorgen vil jeg give (dig); efterdi du dog haver (det). 29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig. 30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt. 31 Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie. 32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige. 33 Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig. 34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade. 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
  • Ordsp 19:26 : 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
  • Ordsp 23:19-22 : 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien. 20 Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig. 21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder). 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
  • Ordsp 28:24 : 24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 29:3
    81%

    3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.

  • Ordsp 28:6
    76%

    6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • Ordsp 15:20-21
    2 vers
    76%

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • Ordsp 17:2
    76%

    2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • Ordsp 13:20
    75%

    20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • Ordsp 28:4
    75%

    4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).

  • Ordsp 19:26-27
    2 vers
    74%

    26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

    27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • Ordsp 13:1
    74%

    1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • Ordsp 15:5-6
    2 vers
    74%

    5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

    6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • Ordsp 28:24
    74%

    24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.

  • Ordsp 17:25
    74%

    25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • Ordsp 10:5
    74%

    5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • Ordsp 10:1
    73%

    1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • Ordsp 28:8
    73%

    8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • Ordsp 17:21
    73%

    21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • Ordsp 1:8
    73%

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • Ordsp 27:11-12
    2 vers
    73%

    11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

    12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • Ordsp 29:15
    72%

    15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • Ordsp 13:18
    72%

    18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • Ordsp 1:15
    72%

    15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • Ordsp 23:24
    72%

    24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • Ordsp 11:29
    72%

    29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • Fork 4:13
    71%

    13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • Ordsp 29:17-18
    2 vers
    71%

    17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

    18 Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.

  • Ordsp 10:17
    71%

    17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • Ordsp 19:1
    71%

    1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • Ordsp 3:35
    70%

    35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • Esek 18:14
    70%

    14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • Ordsp 6:20
    70%

    20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • Ordsp 29:24
    70%

    24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

  • Ordsp 19:13
    70%

    13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

  • Ordsp 17:5-6
    2 vers
    70%

    5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

    6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • Ordsp 13:14
    70%

    14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

  • Ordsp 11:15
    70%

    15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • Ordsp 10:8-9
    2 vers
    70%

    8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

    9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • Ordsp 23:19
    70%

    19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • Ordsp 22:6
    69%

    6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • Ordsp 12:15-16
    2 vers
    69%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • Ordsp 13:6
    69%

    6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.

  • Ordsp 14:35
    69%

    35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

  • Ordsp 23:15
    69%

    15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),

  • Ordsp 13:24
    69%

    24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.