Ordspråkene 3:35

Original Norsk Bibel 1866

De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • Sal 73:24 : 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
  • Sal 132:18 : 18 Jeg vil klæde hans Fjender med Skam, men hans Krone skal blomstre over ham.
  • Ordsp 4:8 : 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
  • Ordsp 13:8 : 8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
  • Jes 65:13-15 : 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes. 14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse. 15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,
  • Dan 12:2-3 : 2 Og Mange af dem, som sove i Jordens Støv, skulle opvaagne, Somme til et evigt Liv, og Somme til Skam (og) til evig Væmmelse. 3 Men de, som underviste (Andre), skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin, og de, som have retfærdiggjort Mange, som Stjernerne, evindelig og altid.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 77%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 77%

    33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

    34 Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.

    35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.

  • 74%

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

    9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 74%

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.

  • 16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

  • 32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

  • 72%

    2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

    3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.

  • 72%

    18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

    19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.

  • 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • 10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.

  • 8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • 7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • 5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 10 En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.

  • 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.