Ordspråkene 26:10
En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
6 Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
8 Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
12 (Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
14 Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
3 Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det.
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
21 Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.