Ordspråkene 26:1
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
8 Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
10 En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
2 Som en Spurv vanker omkring, som en Svale flyver, saaledes kommer den Forbandelse ikke, (som skeer) uden Aarsag.
3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
6 Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
13 Ligesom et Sneeklump paa Høstens Dag, er et trofast Bud for dem, som sende ham; thi han vederqvæger sine Herrers Sjæl.
14 (Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.