Ordspråkene 30:22
Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
12(Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
5Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.
16Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
17Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
21Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
5Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
6At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
7Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.
2En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
1Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
21Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
6Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
25Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.
23Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
28Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
9Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
3Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.