Ordspråkene 20:3
Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
17Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
28Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
2En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
1Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
14Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
23Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
10Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
4Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
30Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
13(Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
15Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.