Ordspråkene 17:14
Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
20 Naar Træet er borte, udslukkes Ilden, og naar der er ingen Bagvasker, stilles Trætte.
21 (Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
1 Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
29 En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
33 Thi den, som kjerner Melk, faaer Smør derudaf, og den, som snyder Næsen haardt, faaer Blod derudaf, og den, som vækker Vrede, faaer Trætte derudaf.
22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
8 Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
18 Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige.
19 En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
12 Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.
14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
17 Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
23 Men undslaa dig for daarlige og unyttige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.
9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
24 Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
11 Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.