Ordspråkene 30:33
Thi den, som kjerner Melk, faaer Smør derudaf, og den, som snyder Næsen haardt, faaer Blod derudaf, og den, som vækker Vrede, faaer Trætte derudaf.
Thi den, som kjerner Melk, faaer Smør derudaf, og den, som snyder Næsen haardt, faaer Blod derudaf, og den, som vækker Vrede, faaer Trætte derudaf.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
23 Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
30 Buler (og) Saar ere en Renselse for den Onde, og Plager, (som gaae ind i) hans inderste Bug.
3 Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.
4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
14 Og ved en Prophet førte Herren Israel op af Ægypten, og ved en Prophet blev han bevaret.
25 Brændt for Brændt, Saar for Saar, Blaatslaget for Blaatslaget.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
2 Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
12 Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
17 En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
21 (Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.