Ordspråkene 26:21
(Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
(Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
18Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),
19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
20Naar Træet er borte, udslukkes Ilden, og naar der er ingen Bagvasker, stilles Trætte.
18En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
22En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
23(Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
29En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
14Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
27Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?
28Mon Nogen kan gaae paa Gløder, saa at hans Fødder skulde ikke brændes?
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
14Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.
15Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
19et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
31Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
10Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
10Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
19En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
22thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
23Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
19Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
18(Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
20Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
13En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
24Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
5Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.
21(Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
19Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
6Om Ild farer ud og rammer paa Torne, og Negene fortæres, eller det staaende Korn, eller Ageren, da skal han visseligen betale, som optændte den Brand
10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
4(Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.
20Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved.
9Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
8Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.