Ordspråkene 17:19

Original Norsk Bibel 1866

Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Ordsp 17:14 : 14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
  • Ordsp 18:12 : 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
  • Ordsp 24:27 : 27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
  • Ordsp 29:9 : 9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
  • Ordsp 29:22-23 : 22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse. 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
  • Jer 22:13-15 : 13 Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)! 14 ja, som siger: Jeg vil bygge mig et (meget) høit Huus og luftige Sale; og han lader udhugge sig Vinduer (derudi), og det er bedækket med Ceder og anstrøget med rød (Farve). 15 Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? haver din Fader ikke ædet og drukket? og han gjorde (alligevel) Ret og Retfærdighed, da (gik det) ham vel.
  • Dan 4:20-21 : 20 Det Træ, som du haver seet, som var stort og stærkt, og hvis Høide rakte til Himmelen, og som saaes over al Jorden, 21 og hvorpaa vare deilige Grene og megen Frugt, og Føde for Alle derpaa, hvorunder Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle boede,
  • 2 Kor 12:20 : 20 Thi jeg frygter, at naar jeg kommer, jeg da maaskee ikke skal finde eder saadanne, som jeg vil, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ville; at der skulle være Trætter, Nid, Vrede, Kiv, Bagtalelser, Øretuden, Opblæsthed, Uordener;
  • Jak 1:20 : 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
  • Jak 3:14-16 : 14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden. 15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk; 16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
  • 1 Sam 25:36-38 : 36 Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen. 37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen. 38 Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde.
  • 2 Sam 15:1 : 1 Og det skede derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.
  • 1 Kong 1:5 : 5 Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.

  • 17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).

  • 18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.

  • 27 Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.

  • 74%

    27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.

    28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).

    29 En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.

  • 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.

  • 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 74%

    14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

    15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.

  • 11 Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.

  • 14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 27 Den, som er meget gjerrig, forstyrrer sit Huus, men den, som hader Gaver, skal leve.

  • 9 Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold!

  • 12 Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.

  • 36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.

  • 72%

    17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

    18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),

  • 9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.

  • 2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

  • 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.

  • 8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

  • 71%

    17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

    18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.

  • 15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

  • 1 Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.

  • 19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.

  • 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • 5 Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.

  • 24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

  • 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.

  • 22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • 16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.

  • 70%

    19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.

    20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.

  • 3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.

  • 15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • 15 See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.

  • 4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.