Salmenes bok 36:4
Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.
1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
15 See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
4 Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,
3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.
3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.
7 Og (alle) en Karrigs Redskaber ere onde; han beraader sig paa skjændelige Ting til at fordærve de Elendige med falske Ord, og (at forvende) Retten, naar den Fattige taler.
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
10 En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.
22 Skulle de ikke fare vild, som optænke Ondt? men de, som optænke Godt (skulle finde) Miskundhed og Troskab.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
4 Herren haver gjort Alting for sin Skyld, ja ogsaa en Ugudelig til den onde Dag.
6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.
11 Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
29 Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.