Salmenes bok 7:14

Original Norsk Bibel 1866

og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 15:35 : 35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.
  • Jak 1:15 : 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
  • Jes 33:11 : 11 I skulle undfange Straa, føde Halm; eders Aand skal være en Ild, som skal fortære eder.
  • Jes 59:4-5 : 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret. 5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle.
  • Job 15:20 : 20 En Ugudelig, han bæver alle Dage, og (faa) Aar i Tallet ere henlagte til en Tyran.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    15 See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.

    16 Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.

  • 35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.

  • 76%

    14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

    15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.

  • 76%

    7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

    8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.

  • 13 Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,

  • 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 74%

    2 Mon (det er saa) i Sandhed, (o du) Hob! at I ville tale Retfærdighed? ville I dømme med al Oprigtighed, I Menneskens Børn?

    3 Ja, I gjøre Uretfærdigheder i Hjertet, I veie eders Hænders Fortrædelighed i Landet.

  • 74%

    3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

    4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.

  • 73%

    12 Ephraims Misgjerning er tilsammenbunden, hans Synd er gjemt.

    13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.

  • 5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.

  • 13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.

  • 72%

    3 Men kommer I hid, I Dagvælgerskens Børn, du Horesæd, og som haver bedrevet Horeri!

    4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?

  • 20 En Ugudelig, han bæver alle Dage, og (faa) Aar i Tallet ere henlagte til en Tyran.

  • 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.

  • 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.

  • 7 Du derfor, omvend dig til din Gud; bevar Miskundhed og Ret, og vent stedse paa din Gud.

  • 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.

  • 8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.

  • 8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

  • 71%

    18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,

    19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.

  • 3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.

  • 7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.

  • 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 13 I pløiede Ugudelighed, I høstede Uretfærdighed, I aade Løgns Frugt; thi du forlod dig paa din Vei, paa dine Vældiges Mangfoldighed.

  • 18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.

  • 10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.

  • 3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.

  • 14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.

  • 26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

  • 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.

  • 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 18 Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!

  • 7 Og (alle) en Karrigs Redskaber ere onde; han beraader sig paa skjændelige Ting til at fordærve de Elendige med falske Ord, og (at forvende) Retten, naar den Fattige taler.

  • 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

  • 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.

  • 6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?

  • 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.