Salmenes bok 41:6
Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.
5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
25 Naar han gjør sin Røst yndig, (da) tro ham ikke; thi der ere syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
19 Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
19 saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
13 Den, som vandrer (som) en Bagvasker, aabenbarer hemmeligt Raad, men den, som er trofast i (sin) Aand, skjuler Sagen.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
8 En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
22 En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
5 (Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.