Ordspråkene 23:7

Original Norsk Bibel 1866

Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 12:2 : 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
  • Sal 55:21 : 21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
  • Dom 16:15 : 15 Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer).
  • Luk 11:37-54 : 37 Men idet han talede, bad en Pharisæer ham, at han vilde æde Middagsmaaltid med ham; men han gik ind og satte sig tilbords. 38 Men der Pharisæeren saae det, forundrede han sig, at han ikke toede sig først før Maaltidet. 39 Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab. 40 I Daarer! den, som gjorde det, som er udentil, gjorde han ikke ogsaa det, som er indeni? 41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene. 42 Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 43 Vee eder, I Pharisæer! at I gjerne ville sidde paa det fornemste Stolestade i Synagogerne og være hilsede paa Torvene. 44 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I ere som (de Dødes) ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke. 45 Men en af de Lovkyndige svarede og sagde til ham: Mester! idet du siger Saadant, forhaaner du og os. 46 Men han sagde: Vee og eder, I Lovkyndige! thi I besvære Menneskene med Byrder, som de vanskelig kunne bære, og selv røre I de Byrder ikke med een af eders Fingre. 47 Vee eder! at I bygge Propheternes Gravsteder, men eders Fædre sloge dem ihjel. 48 I vidne jo om og samtykke eders Fædres Gjerninger; thi de sloge dem ihjel, men I bygge deres Gravsteder. 49 Derfor sagde og Guds Viisdom: Jeg vil sende Propheter og Apostler til dem, og de skulle slaae nogle af dem ihjel, og forfølge (andre); 50 paa det at alle Propheters Blod, som er udøst, siden Verdens Grundvold blev lagt, skal kræves af denne Slægt, 51 fra Abels Blod indtil Sacharias Blod, som blev omkommet imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt. 52 Vee eder, I Lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgel; selv komme I ikke ind, og formene dem det, som ville komme ind. 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • Luk 7:39 : 39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
  • Ordsp 19:22 : 22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
  • Dan 11:27 : 27 Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid.
  • Matt 9:3-4 : 3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud. 4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 6 Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).

  • 74%

    1 Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,

    2 og sæt en Kniv paa din Strube, om du haver Begjærlighed.

    3 Hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad), thi det er falskt Brød.

  • 2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).

  • 22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.

  • 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.

  • 6 Og naar I vilde æde, og naar I vilde drikke, have I da ikke ædet og drukket?

  • 25 Naar han gjør sin Røst yndig, (da) tro ham ikke; thi der ere syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

  • 19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.

  • 71%

    2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.

    3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 70%

    17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.

    18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.

  • 70%

    1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

    2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.

  • 45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.

  • 70%

    19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

    20 Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig.

  • 70%

    19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.

    20 Men han sagde: Hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.

    21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord,

  • 7 (Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.

  • 21 thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.

  • 20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.

  • 14 Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.

  • 9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?

  • 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.

  • 3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.

  • 25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.

  • 30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.

  • 26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.

  • 6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?

  • 34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.

  • 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig,

  • 5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 14 (Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.

  • 6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gjør Uret, at komme Hykleri afsted og at tale Vildfarelse imod Herren, at lade en hungrig Sjæl blive tom og lade en tørstig fattes Drik.

  • 14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 21 Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

  • 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

  • 30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.

  • 7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.

  • 7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

  • 2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

  • 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?

  • 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.